Foruden at markedsføre nye produkter vill Coca-Cola og Procter & Gamble samle en række eksisterende varemærker fra begge koncerner i det fælles selskab. Procter & Gamble kommer med varemærker som Pringles og Sunny Delight, mens Coca-Cola lægger Minute Maid, HIC, Five Alive, Fruitopia, Cappy og Kapo ind.
De to koncerner kommer hver til at eje 50% af det nye foretagende, som fra start har en årlig omsætning på 36,4 mia. kr. fra de eksisterende varemærker. Tanken er at kombinere Coca-Cola’s verdensomspændende distribution og markedskendskab med P&G’s research og udviklingskompetence.
– Vi vil fokusere alle ressourcer på at blive markedsledende indenfor innovative snacks og drikkevarer, lyder det fra de to selskaber.