Den 5. januar 2007 kommer der et bio-spot fra Coca-Cola. Spottet er et samarbejde med Nordisk Film og handler om, at folk skal vise hensyn i biografen. Men det kan godt være, at der kommer 3-4 spots mere, bygget på samme script.

– Jeg blev kontaktet af Direkte Film med tilbudet om, at få produceret fire film fra forskellige instruktører med udgangspunkt i samme script. Hos Coca-Cola føler vi os forpligtet til hele tiden at være innovative og prøve nye initiativer af. Da Direkte Film kom til os, så vi det som en oplagt win-win mulighed til at se, hvor stor kreativ spændevidde der kan komme på fire eksekveringer af samme idé, siger Jens Jermiin, Nordisk Reklamechef i Coca-Cola og tilføjer:

– Resultatet er rigtigt godt. Vi har fået fire gode og meget forskellige film, og derfor overvejer jeg da også, om vi skal bruge flere af filmene hen af vejen end den, der går i luften den 5. januar. pia