Verdens største producent af læskedrikke, Coca-Cola, er i luften med en ny musikkampagne, der skal få unge til at kaste sig over det boblende sodavand i 2011.
Musikkampagnen giver teenagere verden over mulighed for at se med fra første parket, når musikere skaber ny kunst, og det seneste kampagnetiltag, en reklamefilm, bakkes op af musik fra bandet One Night Only.
Bandet har skrevet den sang, der udgør lydsiden til læskedrikkæmpens nye verdensomspændende tv-reklame med navnet Walls.
Filmen er produceret af Wieden+Kennedy i Amsterdam, og den slår på et af teenagerens mange ritualer: Der skrues op for musikanlægget, og man nyder et afbræk fra teenagelivets fortrædeligheder.
Dette ritual føles måske som noget ganske særligt for hver enkelt, men det udføres globalt, og kampagnens mål er lade teenagere over hele verden dele oplevelsen.
– Det er aldrig let at navigere gennem de usikre teenageår, men Coke er upåvirkelig af dramaet i dagliglivet. Det er et simpelt øjeblik af lykke, ikke så fjernt fra at rocke igennem hjemme på værelset, siger Mark Bernath, kreativ direktør hos Wieden+Kennedy i Amsterdam.
Walls er det seneste kreative arbejde, der er skabt til Coca-Colas nye musikkampagne, der blev skudt i gang i Tyskland i januar. Kampagnen vil blive lanceret på 100 markeder inden udgangen af 2011.
Se filmen her: