For at sikre at alle teenagere i Israel kunne tage del i den årlige ”Summer Love”-festival, havde Coca-Cola i samarbejde med bureauet Geffen Team, udviklet en såkaldt ”Coke Social Robot”, som kunne styres hjemmefra de israelske teenageværelser.

Som en anden en slags avatar, gav den sociale robot adgang til at deltage i løjerne under festivalen – også selvom man ikke havde mulighed for at være fysisk tilstede på festivalpladsen.

Udstyret med mikrofoner, kameraer og højtalere kunne man således sidde hjemme foran sin computer under festivalen og føre samtaler med de folk, som robotten stødte ind i på festivalpladsen.