Gratisavisen Urban og Coca Cola har indgået et samarbejde, der reelt indebærer, at en række af Coca Colas konsulenter kommer til at sælge annoncer til Urban
Aftalen omhandler Cold Drink afdelingen, som servicerer grill-barer, cafeer, restauranter, biografer og en række andre steder, hvor forbrugerne køber en Coca Cola for at nyde den på stedet. Coca Colas konsulenter har en række tilbud med i tasken til denne slags forretninger – eksempelvis hjælp til at sætte en hjemmeside op, hvor man kan bestille en pizza til udbringning, indkøb af papkrus etc. – og altså nu også en annoncepakke til Urban.
– Vi har reelt fået udvidet vores salgskanal på denne måde. Coca Colas konsulenter er selvfølgelig primært interesseret i at sælge deres eget produkt, men gennem dem kommer vi meget bredere ud, end vi ellers ville, siger salgs- og marketingchef Malene Sylvester-Hvid.
Hun tilføjer videre, at Urban gennem aftalen også har fået Coca Cola til selv at annoncere i Urban. Og Coca cola er ellers en sjælden gæst i dagblade. fin