For tredje kvartal i træk steg Coca Colas omsætning i fjerde kvartal 2002 med mere end 10 pct. En sådan udvikling er ikke set siden 1995.
Succesen tilskrives introduktionen af nye smagsvarianter til klassiske produkter som f.eks. Coca Cola Classic (eks. Vanilla Coke) samt tilkøbet Seagrams Mixer og Evian i en periode, hvor det almindelige sodavands-salg er faldende i USA.
En analytiker peger over for Bloomberg på, at drikke uden kulsyre er drivkraften i markedet, og at Coca Cola er ved at få overtaget på området.