Der lyttes som regel med interesse, når verdens 13. største annoncør, Coca-Cola, åbner for posen med planer og strategier.

Således også fornylig, da læskedrik-gigantens globale CMO, Marcos de Quinto, på en konference, Beverage Digest, lod forstå, at Coca-Cola er i gang med at strømline sin digitale strategi – hvilket bl.a. understreges af, at koncernen for første gang har ansat en Chief Digital Officer i skikkelse af David Godsman – tidligere ansvarlig for mobilbetalinger hos Bank of America.

Men selv om der skal ryddes op i den digitale Coca-Cola-jungle – fx skal der ses nærmere på det faktum, at læskedrik-koncernen har over 300 forskellige apps – så siger Marcos de Quinto ifølge AdAge, at TV som reklame-platform stadig er very, very critical for our business.  

For at understrege dette fortalte de Quinto, at Coca-Colas TV-investeringer (ganske vist i 2014, men alligevel) sikrede en ROI på 2,13 dollar, mens ROI på de digitale investeringer lå på 1,26 dollar.

Marco de Quintos gjorde det dog klart, at det ikke skulle tages som udtryk for at Coca-Cola fremover ville satse mindre på de digitale platforme – men smartere.

– Vi investerer forstsat betydelig beløb i digitale platforme. Historisk set har vi måske bare ikke gjort det på den smarteste måde, sagde de Quintos og nævnte som eksempel, at Coca-Cola i dag driver anslået 300 apps rundt om i verden, hvoraf mange kun har mellem 50.000 og 100.000 bruger, siger han til AdAge.

Mere produkt i fokus

At TV stadig spiller en nøglerolle i Coca-Colas markedsføring ses bl.a. på introduktionen af selskabets nye tagline ”Taste The Feeling” og de efterfølgende one brand-strategy-kampagner.

Her vil den opmærksomme Coca-Cola-reklamefan også have opdaget, at de brandede produkter spiller en større rolle end i det tidligere ”Open Happiness”-univers – og det skal de også, lyder budskabet fra de Quintos.

Med andre ord: Hvis du vil have folk til at drikke Coca-Cola, så vi nogle mennesker i dine reklamer, der godt kan lide at drikke Coca-Cola.

– We are re-Coca-Colizing Coca-Cola. Vi skal tilbage til rødderne af det, der har gjort dette brand stort, sagde de Quintos.

Coca-Cola er verdens 13. største annoncør med et årligt spend på knap fire mia dollar – svarende til omkring 28 mia. danske kroner. (2015-tal fra Ad Age Datacenter)

Se en af de seneste reklamefilm – Break Up – her.