Republica kan sætte en ny og kendt kunde på listen. Det drejer sig om Coca Cola Danmark, som har valgt at lade Republica at stå for udarbejdelsen af to lokale kampagner.
Hanne Birkbo, marketingchef for Coca Cola og Coke Light, understreger, at samarbejdet konkret drejer sig om to aktiviteter, og hun siger videre, at der ikke kun er tale om below-the-line. Den ene aktivitet er en film-kampagne som kører netop nu, mens den anden vil komme senere på året.
– Republica har leveret to gode løsninger. Hvad der kan komme ud af det samarbejde er ikke til at sige noget om. Lige som et ægteskab går det nogle gange sådan, at man bliver skilt, men der er også nogle som finder tættere sammen, siger Hanne Birkbo. jür