enVisions er bureau på Cocio kampagnen, som skal fortælle forbrugerne at Cocio lever, ligesom kampagnen skal opbygge mærkeværdi. Samtidig handler det om mersalg både i de etablerede on-the-go salgskanaler og i detailhandelen.
Man vil gå efter de unge, altså Y-generationen. Men samtidig holde fast i Cocios kerne – for i virkeligheden er der jo ikke sket noget som helst, siden den gamle kakaomælk så lyset i 1951, og det er, ifølge kontaktchef Lisbeth Kempel fra enVision, netop Cocios kerneværdi:
– Budskabet er simpelt, og det kom der kampagnen ”Stadig den originale” ud af.
Vi er i samarbejde med Carat kommet frem til et medievalg, der understøtter Cocios behov for fornyelse i forbindelse med de unge. Et medievalg der gerne må overraske lidt og komme tæt på købsstedet. Men først og fremmest skal det naturligvis være effektivt, siger Lisbeth Kempel.
Medievalget er – Emballagen. Her går man ind og leger med etiketterne på en helt ny og overraskende måde. Radio spots, der bygger videre på emballage teksterne. Gaffa posters. Displays med klistermærker. Til f.eks. tøjbutikker, 7-Eleven, tankstationer.
Abribus ved uddannelsessteder. Bushængeskilte. SMS – kom med forslag til etiket tekst og vind alt muligt. Internet – design din egen Cocio etiket. Metro expres annonceserie og
Go cards med klistermærke. pia