Den 9. november indtræder Peter Rosenstand i en nyoprettet stilling hos forsikringsselskabet Codan med den officielle titel ””head of marketing”. Peter Rosenstand får ansvaret for at udvikle og eksekvere Codans marketingstrategier på B2C og B2B-områderne, og han skal desuden bygge videre på den nye kreative platform.
– Jeg er meget tilfreds med Peters ansættelse i Codan. Vi har haft succes med vores kampagner i 2010. Peters B2B og B2C-marketingerfaring bliver afgørende for at bygge videre på vores fundament, udvikle marketingfunktionen og støtte vores vækstplaner, siger Phil Wilson Brown, direktør for strategi, marketing og kunder hos Codan/Trygg-Hansa.
Peter Rosenstand kommer fra en stilling som marketing manager hos Dong Energy, hvor han var ansvarlig for udvikling og eksekvering af marketingstrategier på privatmarkedet. Tidligere har han været med til at etablere mobilselskabet 3 på det danske marked.