Coca-Cola køber 17 pct. af aktierne i Monster, der producerer energidrikke.

Dermed skærper Coca-Cola konkurrencen i et fremstormende marked for energidrikke. Det skriver Bloomberg.

Prisen lyder på 2,15 mia. dollar, ca. 12 mia. kr., og med i prisen følger retten til to pladser i Monster-bestyrelsen. Atlanta-baserede Coca Cola får med handlen mulighed for at samle energi-drikkene NOS, Full Throttle og Burn i Monster-regi.

Coca Cola steg 1,4 pct. i eftermarkedet, mens Monster strøg til vejrs med en 22,3 pct. stigning.

I aftalen indgår, at de to de to selskaber deler marketing, produktions- og distributionsomkostninger.

Bloomberg/borsen.dk