Effie Awards hører til blandt branchens mest prestigefyldte pris-uddelinger, hvor fokus som bekendt er på kampagners resultatskabende effekt.
Men udover at hylde de allerbedste værker, laver Effie Worldwide en samlet opgørelse over samtlige 3.136 indsendelser, som herefter får point for at nå finalen og for at vinde guld, sølv og bronze samt en Grand Effie for arbejde, som sidder lige i skabet.
Det nye Effie Index er netop blevet offentliggjort, og på annoncør-siden gør Coca-Cola rent bord ved at toppe listen som det mest resultatskabende brand foran Vodafone og McDonald’s, ligesom læskedrik-giganten i opgørelsen over annoncører, ligeledes er at finde som klassens duks, dog tæt forfulgt af Unilever og Procter & Gamble.
På bureau-siden er det enkeltstående bureau, der klarer sig bedst, det colombianske Sancho BBDO og ser man på de internationale bureau-netværk, er det ligeledes BBDO, der har skabt de største resultater, efterfulgt af McCann og Ogilvy & Mather.
Se opgørelsen over de mest effektive annoncører og bureauer her.