Hvor fokus hidtil har været at sikre isbjørnens overlevelse på Nordpolen, retter Coca-Cola nu blikket mod den sydlige halvkugle og sender konkurrencevindere på en 10-dages ekspedition til Sydpolen.

I 10 dage skal 19 vindere af den latinamerikanske “Música Zero”-kampagne på krydstogt til Sydpolen. Kampagnen kørte sidste år i Argentina, Chile, Colombia, Costa Rica og Mexico, og for at komme i betragtning til ekspeditionen har alle deltagere i konkurrencen skulle fortælle, hvor langt de var klar til at gå for at opleve koncereten på Antarktis. En jury har så udvalgt 19 vovehalse.

Da der er tale om en musikkampagne, har Coca-Cola sørget for, at verdens største rockband Metallica giver et nummer på “det hvide kontinent”.

– Música Zero er en drøm, der begyndte tilbage i juni sidste år, men i dag er blevet til virkelighed. Vi ledte efter en helt ny idé, som skulle virkeliggøre Coca-Cola Zeros filosofi om at gøre det umulige muligt. Derfor faldt valget på en unik og innovativ musikalsk begivenhed, som nu bliver iscenesat til den yderst tænkelige grænse, fortæller Diego Luis, Senior Brand Manager for Coca-Cola Zero i Latinamerika.

Metallicas koncert vil finde sted nær Carlini på søndag og vil blive transmitteret gennem hovedtelefoner til publikum for at skåne miljøet, ligesom koncerten vil bliver streamet til de latinamerikanske lande via hjemmesiderne www.coca-cola.tv og www.coca-cola.fm.

– Ved at gå til yderligheder håber vi, at “Música Zero” konsoliderer Coca-Cola Zero som et “fyrtårn af muligheder”, siger Diego Luis.

Ekspeditionen finder sted om bord på et privat krydstogtskib, som er specielt designet til polarture og er en del af den hollandske flåde Oceanwide Expeditions, som har været aktive i Antarktis siden 1991 og medlem af den internationale sammenslutning af Rejsearrangører(IAATO).

Det er kun anden gang, at pingvinerne kan rocke med til en koncert. I 2007 spillede indiske rockgruppe Nunatak, der består af klimaforskere.