En langvarig konkurrence om Coca-Colas globale budget har nu fundet sin afgørelse. Wieden & Kennedy vandt opgaven ved i den sidste og afgørende finale at slå den WPP-ejede United Group omfattende bl.a. det eksisterende bureau Berlin Cameron. Dette bureau må samtidig lide den tort at miste sin andel af det globale Samsung-budget, der har været håndteret sammen med JWT. Budgettet er uden konkurrence gået til Leo Burnett.
Coca-Cola har længe søgt en global kommunikations-platform og de to finalister præsenterede i forgårs deres ideer for Neville Isdell, Coke’s øverse chef og Mary Minnick, der er præsident for marketing, strategi og innovation.
Ud over de to finalister har WPP’s Ogilvy & Mather; Publicis, Interpublic Group of Cos.’ McCann Erickson samt det selvstændige engelske bureau Mother deltaget i konkurrencen. Herudover var det London-baserede Naked og Amoeba fra Santa Monica i Californien inviteret til at komme med utraditionelle forslag til at supplere den vindende platform.
Wieden & Kennedy har desuden tidligere vundet det Nordamerikanske budget for Coca-Cola. Bureauet skal nu producere en platform, som i stil med McDonald’s ”I’m lovin it” kan anvendes af lokale bureauer over alt.
Repræsentanter for Coca-Cola vil ikke sætte tal på budgettet, som dog forventes at være meget betydeligt i bureau-indtægt. Coca Cola brugte sidste år ca. 13 mia. kr. på reklame. fin
Kilde: AdAge.com