Coca-Cola har løftet sløret for en ny reklamefilm, som markerer partnerskabet mellem Coca-Cola Zero og den 23. James Bond-film i rækken.
“Coca-Cola Zero – Unlock The 007 In You” er omdrejningspunkt for en kampagne, som omfatter outdoor, print og re-design af emballagen, hvor flasker og dåser fra oktober optræder i spionklæder over hele landet.
I reklamen får en ung mand frigjort sin indre “agent 007” med en slurk Coca-Cola Zero og den klassiske James Bond-melodi, som i filmen både nynnes, stønnes samt spilles på et bilhorn, en scooter og af et blæserorkester. Og som kronen på værket, erobrer den unge mand sin drømmepige.
– “SKYFALL” er uden tvivl en af årets mest ventede filmpremierer, og vi er meget begejstrede for at være del af dette og kan fortsætte samarbejdet med en af de mest populære filmserier i verden. James Bond er et globalt, kulturelt ikon, der er kendt for at gøre det umulige muligt, og er derfor det perfekte partnerskab for Coca-Cola Zero, lyder det fra Line Beck-Fischer, som er brand manager for Coca-Cola Zero i Danmark.
Partnerskabet mellem Coca-Cola og “agent 007” begyndte tilbage i 2008 med filmen: “James Bond: Quantum of Solace”.
Den nye reklamefilm har “premiere” 1. oktober. Se den i toppen af denne artikel.