
For tredje gang inden for et år udfordrer læskedrik-gigant 1, Pepsi, læskedrikgigant 2, Coca-Cola, på reklamefronten.
Sidste år gik Pepsi Max i flæsket på Coke Zero med en film, hvor to lastbilchauffører – en fra hvert brand – mødes på et truckstop, og Coke-chaufføren smager på kollegaens Pepsi Max (se film længere nede).
Også Pepsi-brandet Sierra Mist har på den måde udfordret Coca-Cola-brandet Sprite, og nu er Pepsi så klar igen med et nyt kapitel i den amerikanske Cola-reklamekrig: Filmen ”Summer Time is Pepsi Time” kreeret af reklamebureauet TBWA/Chiat/Day. Det skriver adage.com.
Denne gang er det moder-brandet Pepsi, der udfordrer moder-brandet Coca-Cola, og ikke nok med det – selveste julemanden ”Santa Claus”, som siden Coca-Colas fødsel har været tæt forbundet med den rød-hvide læskedrik – optræder i filmen. Og bestiller en Pepsi.
Filmen ”Summer Time is Pepsi Time” skal sikre Pepsi ejerskab til ”sommeren”, og Massimo D’Amore, der er direktør for PepsiCo Beverages America, siger, at det passer godt til Pepsi at lege med joken om, at alle drikker Pepsi om sommeren, selv den mest ikoniske Coke-kendis.
– Forbrugerne elsker Cola-krigen. Siden vi kørte Max-reklamen, er salget af Pepsi Max vokset med trecifrede procenttal, og Coke Zero vokser jo også stadig, så alle vinder, når Cola-krigen raser.
Det er dog ikke alle, der er begejstrede for den nye Pepsi-film.
Således skriver ”Santa Claus” i kommentarfeltet hos adage.com:
– Det er uheldigt, at Pepsi vildleder sine kunder. For det første er mit rigtige navn Santa Claus (ikke Mr. Claus, red.), og for det andet drikker jeg IKKE Pepsi. Måske Pepsi vil have ulejlighed med at besøge min hjemmeside, så man kan finde frem til de rette oplysninger. Venlig hilsen Santa Claus.
Se den nye Pepsi-film her.
/embed>
Og se Pepsi Max-filmen her.
/embed>