Flere B2B-arrangementer, relanceringen af videns-portal og samlet styrkelse af markedsføringen overfor nye kunder og hele branchen.

Det er målet hos it-firmaet Columbus Danmark, der netop har slået flere end 20 nye stillinger op, og nu ønsker en offensiv markedsføring til at skabe endnu stærkere kontakt til kunder og samarbejdspartnere.

Selskabet har allerede været i dialog med en række forskellige bureauer, men vil først beslutte sig, når de har den rette løsning, fortæller marketingsdirektør, Poul Nielsen:

– Columbus arbejder med know-how inden for it-løsninger i en lang række danske virksomheder. Vi vil arbejde med de klogeste – også inden for markedsføring, siger han.

Blandt aktiviteterne er en relanceringen af videns-portalen p360.dk, hvor Columbus Danmark bidrager med viden og data om gode it-løsninger. Portalen skal udvikles, så endnu flere får glæde af den. Samtidig ønsker Columbus Danmark at øge antallet af B2B-arrangementer – seminarer, konferencer og webinarer – og styrke brugen af blandt andet LinkedIn til at skabe dialog og vidensdeling med alle i branchen.

– Vi har arbejdet med know-how i 24 år og savner et nutidigt, moderne kampagne-koncept til at understøtte det arbejde, som altså kan blive endnu bedre, tilføjer Poul Nielsen, der tidligere har arbejdet i Lego og med en lang række både danske og engelske bureauer.

– Vi kan blive nødt til at søge udenlands, hvis vi ikke kan finde den rette løsning hos de danske bureauer. Men vi helst have en dansk samarbejdspartner. Men kvaliteten skal altså blive bedre, siger han.

Columbus ønsker ikke at oplyse omfang og budget for den samlede offensiv.

– Men det siger sig selv, at når vi netop nu ansætter flere end 20 nye kolleger, vil vi også bruge de nødvendige ressourcer på at skabe et endnu stærkere brand for Columbus, slutter Poul Nielsen.