Først var det annoncering på Internettet, der var det store diskussionsemne, altså hvilken effekt og hvor stor en del af sit samlede medieforbrug man ville benytte i on-line medierne. On-line medierne kæmpede for at overbevise annoncørerne om, at de skulle skifte mediastrategi og benytte on-line medier i større omfang.
Nu er de samme medier ude for at gøre opmærksom på sig selv og har måttet indse, at det er de traditionelle massemedier, som skal bruges til at hverve nye “kunder“. Man ser derfor nu et boom i annoncering i traditionelle medier frem for on-line medier. Herhjemme har vi dog endnu ikke oplevet det helt store “rush“, men nogen kan måske erindre, at der har været en del annoncering for SOL (Scandinavian On-line), TV2s Internetsite samt søgemaskinerne Yahoo og Jubii.
I USA derimod kan man ikke åbne for sit TV, avisen eller gå på gaden uden at blive eksponeret for den ene reklame for et .com site efter den anden. Man kan næsten sige at .com æraen er indtruffet. Samtlige forretningsmodeller revurderes og lanceres i en eller anden form for Internet tjeneste. Som eksempler kan nævnes petopia.com en verden om kæledyr, art.com et omfattende kunst community, letsbuyit.com hvor man købe mærkevarer efter “jo flere des billigere“ princippet og drugstore.com et on-line apotek. Sådan kunne man blive ved. P.t. lanceres der ca. 5-6 .com sites om dagen, hvor man regner med at ca. 10% af disse bliver seriøse spillere på banen!
Tag eksempelvis New York Times. En helt tilfældig dag i august i år var mere end 50% af alle annoncer for .com virksomheder! Dette taler vist sit eget sprog: E-business er en enorm forretning for kommunikationsbranchen p.t. Mange af de traditionelle reklamebureauer har, som en naturlig forretningsudvidelse, vendt deres interesse mod denne branche, men mange har også måtte sande, at disse .com virksomheder adskiller sig fra de kunder, som man normalt arbejder sammen med…
Først og fremmest er der hastigheden til forskel. Hvor man typisk arbejder med en kampagneudviklingsperiode på 3-6 måneder på internationale kampagner, er det ikke unormalt, at man for .com virksomheder taler om kampagneudvikling på få uger, eller i nogen tilfælde kortere tid. Og dette er vel egentligt naturligt, hvis man tager den fart som internetindustrien har med i sin betragtning. Og med definitionen af et internetår in mente: Et Internet år er lig med 7 normale år, må man vel konkludere, at tingene for .com virksomheder skal gå lidt stærkere!

NYE ORGANISATIONERþ
.com virksomheder er oftest helt nye organisationer, drevet af iværksættere, som har fået en idé, fået rejst en kapital og nu inden for få måneder ønsker at gå på børsen – hvor de i øvrigt typisk “scorer“ adskillige millioner dollars. Det er derfor oftest ikke-kommunikationsfolk, der retter henvendelse til reklamebureauerne for at få hjælp til kampagneudvikling. De bliver ofte frustreret over varigheden af reklameprocessen samt over bureauets manglende forståelse og indsigt i Internettet. Derfor ser man p.t. en stigende udskiftning af bureauer i reklamebranchen, som aldrig er set før. Dette kan måske være et tegn til reklamebureauerne om at omstille deres forretning, hvis de vil have del i on-line forretningen i fremtiden!
Endelig oplever man også at betalingen for kampagnerne kan udmønte sig i aktier i disse selskaber. Det er ikke ualmindeligt at iværksætteren, som et krav for et samarbejde, ønsker at bureauet tager en del af den risiko, der er ved projektet. En model som kun er set praktiseret få gange ved
traditionel markedsføring af produkter, men som er ganske almindelig inden for denne branche.
Måske kan denne .com revolution skabe grobund for fundamentale ændringer i den etablerede kommuniktionsbranche.