Hvor hen skal man vende sig, når den kreative åre trænger til blodtransfusion?
Når motivationen halter, og forstener evnen til nytænkning? Når kort lunte, irritabel adfærd, træthed, uoplagthed og tre-gange-øv er almentilstanden?
For mig ligger svaret i det sydlige Provence på den veludstyrede og velindrettede kunstner- og malerskole, ”Maison des Arts” i La Colle sur Loup, knap 15 km vest for Nice. Skolen ledes med open mind og inspirerende kreativitet af den 47-årige engelske kunstner Mitch Waite.
For Mitch er det ikke afgørende, hvad man vælger at male. Derimod lægger han vægt på, hvorfor man vælger netop det ene motiv frem for det andet.
Det handler om følelser, om selve livet.
-What do you see, what do you want to express…?” er nogle af de spørgsmål som Mitch igen og igen konfronterer os med.
”If you don´t know why you are going to paint it, why do it? What are you going to tell? “You are not painting a house, a tree or a woman. Y ou are telling a story about yourself… and your feelings.”Storytelling fra hjertet! Som en kreativitetsgenererende pacemaker videregiver Mitch sine tanker og teorier, der sætter sig som ide-genererende implantater, i hjernen, og ikke mindst i vore hjerter.
Den dynamik og inspiration der her bliver os til del, overstråler
klart den hjemlige pseudoinspiration, vi oftest slår os til tåls med ved slatten gennemlæsning og rutinemæssig kontrolovervågning af de senest udkomne fagmagasiner.
Og det uanset om man er professor i miljøforhold ved RUC, erhvervspsykolog i Island, psykoterapeut for vanskelige børn i Norge, projektleder ved Kunstcentret i Brussels, eller som jeg, kommer fra en branche, der laver noget for at opnå noget andet!
”Maison des Arts” ligger i en ustyrlig skøn natur i en lille landsby, med
små butikker, cafeer og restauranter der har fulde huse, når 7 borde er besat.
I udkanten af den lille by er der en smuk udsigt til turistmagneten St. Paul de Vence, som set herfra ligger smukt og stateligt som en ørnerede på bjergets top.
Søndag er ankomstdag, og Mitch henter personligt sine elever i Nice lufthavn, efterhånden som de lander. Der hilses i et lille glas vin i den varme forårssol. De sidste ankommer sent, og os der kom som de første, kan allerede nu rutineret og hjemmevant forklare, hvor de gratis drikkevarer befinder sig.

”Monday is discipline-day…”

Med en anelse nervøsitet indfinder vi os mandag morgen kl. 9.00 i det store atelier.. Den dovne forårssol titter frem bag byens karakteristiske middelalderbyggeri, og opvarmer lidt efter lidt den kølige morgenluft udenfor.
”…In good art you have to controle the disciplines to be creative…”Der lægges ud med kul, papir, øjne, hænder … og hjerte!
Det handler om lys og skygge.
”Tell me a story. With passion, please!” En kreativ udfordring uden brug af sproglige punchlines,
computere, time-savers -og uden farver.
Mitch tilretteviser engageret hver enkelt med fagter og tale, han peger og
demonstrerer, og udviser et stort og velud viklet, pædagogisk talent: Knib øjnene sammen, og vis hvad du ser…!

Væg-til-væg inspiration.

Her er skønt og roligt! Solen fanger de ranke palmer og den nyudsprungne blåregn, der hænger smukt langs tagudhængene på det smukke gamle gråmelerede 1800-talshus på godt 500 m2 med en usædvanlig stor grund af et byhus at være. Det er påske, og temperaturen danser omkring de 20 grader…
”Maison des Arts” er overalt nyistandsat på den smagfulde måde, af mennesker med sans for god kvalitet, for det enkle og ægte. Tre veletablerede etager, med den positive pointe, at her er der IKKE radio og tv på værelserne.
På øverste etage det store atelier med atelierterrassen, med alt hvad der skal bruges til at male og tegne, inklusiv den enestående smukke Provence udsigt. Lige til at lade sig inspirere af.
Et par skønne værelser er der også blevet plads til heroppe, og heldig var jeg at få et af dem! Et lidt skævt, Chagall-gult værelse møbleret i klassisk Provence stil -og en ny god seng fra Danmark! På første sal et par ”rigtige” Provence stuer med solide langborde, ”gamle” brunslidte stole og en mega cremefarvet sofa med indbygget råhygge!
På væggene billeder, billeder, billeder… i reolerne alverdens kunstbøger.
På småborde og i kurve, alverdens tidsskrifter om kunst, og beskrivelser af denne verdens største kunstnere, deres liv, deres virke, deres trængsler, deres kreative visdom…Indsigt og inspiration ad libitum.
Det er også her, man finder den sociale terrasse med det store sympatiske “ta-selv-køleskab”: Når solen er gået ned, kommer glassene frem og den paraply-store gasvarmer tændes, og opluner den mørke aften provenceaften. Her udleves det europæiske fællesskab i praksis.
I alt er her 10 soveværelser, fortæller Sophie, der er stedets praktiske koordinator. Da jeg i den kolde februar på formfuldendt engelsk kontaktede stedet via mail, og spurgte om det var et problem med mit mangelfulde franske, svarede Sophie tilbage på perfekt dansk: ”Det er ikke noget problem…” Sophie er selve hjælpsomheden.
”Maison des Arts” føles virkelig som var det ens eget hjem… bare bedre! Efter en god lokal middag i en af byens små restauranter, faldt afslutningsvis tjenerens naturlige spørgsmål, om nogle ville have kaffe? ”Nej tak,” svarede den kvindelige norske deltager kækt, “kaffen tager vi hjemme på min terrasse…”
Hele huset er til rådighed. Man bor her virkelig, man lever her.
Og Mitch? Han lever med os, fortæller, informerer, anviser, demonstrerer, motiverer og udfordrer os; og lader os være i fred, når han kan mærke, at det er det, der skal til.
Opholdet på ”Maison des Arts” er noget af det bedste jeg har oplevet i meget lang tid: Nye input, nye bekendtskaber fra ”hele Europa”, ny inspiration, afslappet, kreativ atmosfære. Alt sammen pakket ind i skønne omgivelser, smuk udsigt, prægtige værter, begavede undervisere, og god mad – Tilsat en spids sol og varme!

Portræt af Carsten Milvang malet af Micth
”Maison des Arts ledes med open mind og inspirerende kreativitet af den 47-årig e engelske kunstner Mitch Waite.