Coop har startet en konkurrence om sit nordiske mediebudget. 5 bureauer deltager.
Hidtil har de 3 datterselskaber i Norge, Sverige og Danmark haft hvert sit mediebureau, men til efteråret skal disse erstattes med et mediebureau med ansvar for rådgivning, mediekøb og formidling for hele Coop Nordens virksomhed.
Ansvarlig for projektet er Ola Opheim, mediachef på Coop Norden Indirekte Varer.
– Vi har sat processen i gang for at finde et mediebureau, som kan løse opgaven at arbejde for en stor koncern i tre nordiske lande. Det er en stor og spændende en udfordring for det bureau, der får opgaven.
Coop er en af Nordens største annoncører. I Sverige håndteres budgettet af Inserator, mens Republica står for det i Danmark. De to bureauer er da også med i konkurrencen, hvor de er oppe mod OMD, Carat og Mediacom.
Beslutningen om hvem der bliver det nye fælles mediebureau, vil blive taget i begyndelsen af efteråret 2004.