Coop Norden, som danske FDB er en del af, vil med en ny strategi satse på udvikling af egne mærker og nye produkter med en særlig brugsidentitet, skriver Berlingske Erhverv.
Udviklingen skal ske i samarbejde med leverandører af dagligvarer, bl.a. lægges der op til forhandlinger med de store, nordiske mejerikæder. Målsætningen er at sikre sig stabile og konkurrencedygtige priser. Målet er at salget af private labels med tiden skal udgøre 30 pct. af salget. I dag er dette salg hos FDB godt 20 pct. mens kooperationen i Sverige ligger under 20 pct.