Interessen har nu fået Coop Danmarks internetbutik, NETtorvet, til at komme med et helt nyt tilbud: Tegn abonnement på specialøl.
Så får man en kasse med 14-20 varianter af spændende øl til en pris, der vil variere mellem 300-400 kr. Kassen henter og betaler man i sin nærmeste butik i kæderne Kvickly/Kvickly xtra, SuperBrugsen og Dagli?-/Lokalbrugsen.
Den første kasse, der præsenteres i denne uge på www.nettorvet.dk indeholder 14 juleøl, de 13 fra danske mikro- og specialbryggerier og en enkelt udenlandsk. Med følger en beskrivelse af de forskellige øl.
– Interessen for specielle øl har det seneste år udviklet sig fra at være et storbyfænomen til at omfatte alle dele af landet. Og selv om vi også har udvidet udvalget i vores mindre butikker, så kan vi på denne måde få specialiteter ud i hele Danmark, som man ellers ikke ville kunne få, siger kategorichef Kenn Thomsen, Coop Danmark.
Blandt specialøl i den første kasse kan nævnes: Willemoes, Julen 2006. 11,3 % vol., 66 cl. Ærø Jule Ale – Strong Rudolph 7 % vol., 70 cl. og Ørbæk Jingle Bells 7 % vol., 75 cl.
Den nye site på www.nettorvet.dk åbnede ved midnat, natten til den 7. november. Alene i løbet af natten og formiddagen tikkede de første 100 bestillinger ind. Nettorvet