Coop forsøger at puste nyt liv i koncernens mindste butikker, som er truet af lukning efter liberaliseringen af lukkeloven.
De mindste butikker samles under navnet LokalBrugsen, som ellers blev opgivet for et par år siden. Kæden ventes at få en samlet omsætning på ca. 1 mia. kr.
Det skriver Jyllands-Posten
LokalBrugsen etableres med særdeles utraditionelle metoder, da lokalbefolkningen ganske utraditionelt får indflydelse på, hvilke varer, som ender på hylderne. For mange forretninger er det sidste skud i bøssen for at undgå lukning.
– Hvis de helt små butikker skal overleve, er vi nødt til at tænke anderledes. Der skal gøres en ekstra indsats hurtigt, for ellers vil mange af dem lukke, siger Jesper K. Andersen, kædechef i Dagli’Brugsen.
et er de udvidede åbningstider efter liberaliseringen af lukkeloven 1. oktober sidste år, som tvinger Coop til at gå alternativt til værks. De mindre nærbutikker har mistet mange hundrede mio. kr. i omsætning, fordi de ikke længere er alene om at holde åbent om søndagen og til langt ud på aftenen.
Især discountbutikkerne har kapret omsætning, men også store supermarkeder og varehuse som Føtex, SuperBrugsen, Kvickly og Bilka har øget salget, fordi de har åbent alle ugens dage.
Jyllands-Posten