Hos Framfab har man allerede fundet afløseren til Lars Bastholm, bureauets kreative direktør, der har valgt at forlade dansk reklame til fordel for et job på det engelske webbureau AKQA.
Lars Bastholm, der i de sidste syv år har været kreativ direktør i Framfab, får titel af Execusive Creative Director hos AKQA og skal være med til at etablere en afdeling af bureauet i New York.
Afløseren for Bastholm bliver ad’eren Lars Cortsen, der har været hos Framfab i næsten fem år. I det daglige arbejde har han siddet som Lars Bastholms højre hånd og primært arbejdet på Nike.
Ifølge adm. direktør i Fremfab, Jesper Andersen, får Bastholms afgang ingen konsekvenser for samarbejdet med Nike.