Det ligger fast, at Merlins lavpris-kæde, Elctronic World, ophører med at eksistere pr. d. 31. oktober. Men om det også betyder, at Odense-bureauet Cosmographic dermed har mistet en kunde – det ligger ikke fast.
– Nu tager jeg en snak med dem. For det første er der nogle opgaver, der skal passes i de næste to måneder, og for det andet kan jeg ikke på forhånd afgøre, om de kan noget, som vi kan bruge i Elgiganten. Vi er købmænd – ikke reklamefolk – og det kan være, at de kan pege på nogle ting, som vi har overset, siger adm. dir. Jesper Boysen.
Elgigantens markedsføring tilrettelægges af det norske bureau Sjærven, og det sker på nordisk plan, så det ændres der ikke på. Tidligere har Elgiganten også benyttet Kunde & Co, men det stoppede for et halvt år siden. Jesper Boysen udelukker dog ikke, at der kan være behov for noget dansk arbejde, hvor Cosmographic kan komme i betrtagtning. fin