Sverige bliver det 42. Land, hvor unge kvinder med karriere og en stor omgangskreds kan erhverve deres egen udgave af det internationale kvindemagasin Cosmopolitan, tilpasset deres marked.
Cosmopolitan er et læsemagasin for kvinder mellem 20 og 30 og der skrives ikke bare om mode og kosmetik, men også om eksempelvis biler og teknik ud fra et kvindeperspektiv.
Cosmopolitan’s store markedsføringskampagne starter i Sverige i dag, hvor man bl.a. har købt samtlige løbesedler i kioskerne “Pressbyrån”, således at de i de næste to dage alle er løbesedler for Cosmopolitan.