Kvinder i dansk reklame er en udbredt mangelvare. Men kvinder med markante holdninger i dansk reklame er stort set ikke eksisterende. Den kreative forening, Creative Circle, der står bag uddelingen af årets Guldkorn, har for anden gang i foreningens historie sat en kvinde, den forholdsvis ukendte tekstforfatter, Anne Glad fra Ad People, i chefstolen som formand. Og for at det ikke skal være løgn, er der tale om en kvinde, som gerne stiller op med markante holdninger. Hun ser det som sin fornemste opgave at gøre Creative Circle til mere og andet end Guldkornet. Foreningen har droppet sit medlemsblad og vil i stedet bruge kræfterne på flere arrangementer og en forbedret hjemmeside, hvor medlemmerne kan se de kampagner som har vundet eller været shortlistet i Guldkornet.
– Guldkornet er det arrangement, vi er kendt for, men nu skal vi give prisen arbejdsro og fremover bruge vores kræfter på at levere mere viden til vores medlemmer, siger Anne Glad og henviser til den debat, som der har været om prisen i de seneste par år. Ved den lejlighed blev der sat spørgsmålstegn ved Guldkornets betydning i dansk reklame i takt med, at flere markante bureauer valgte at holde sig væk fra prisen. Creative Circle indkaldte efterfølgende til stormøder i et forsøg på at lytte til kritikken. Resultatet blev en rebootet udgave af Guldkornet med færre kategorier og mere fokus på den sammenhæng, som reklame skaber. På trods af den reviderede pris udeblev kritikken af prisen dog ikke helt.
“Guldkornet er meget langt fra at kunne kalde sig for Danmarks fineste reklamepris, DM i reklame eller Reklamens Oscar. Det ironiske er, at hvis bare Creative Circle afholdt sig fra at forsøge at puste prisen op til Danmarks fineste, så kan den sandsynligvis finde sin eksistens-berettigelse.” Sådan lød en del af d en efterfølgende kritik efter det seneste show.
Selvom Anne Glad har det skidt med at skulle forsvare tidligere års Guldkorn, er det ikke noget hun har det svært med.
– Prisen har et niveau, der ligger langt over andre priser. Vi er klasser bedre end fx Cannes Lions eller Eurobest, når det handler om at skulle udrydde scam-ads og fokusere på kampagner, der gør noget for kunden. Og når jeg ser på hvem og hvad, der har vundet i Guldkornet i de sidste fem år er der sket en kæmpe udviking af prisen, lyder den nye formands umiddelbare kommentar.
Ifølge Anne Glad er der blevet ryddet godt ud i mængden af kampagner for bureauer og for arbejder, der er indrykket af bureauet selv. Hun indrømmer, at der selvfølgelig stadigvæk vil være små kampagner og arbejder, som vinder ved Guldkornet.
– Men vi har fået ryddet ud i den holdning om, at man skal lave et julekort for bureauet eller en reklame for den lokale frisør, hvis man vil vinde et Guldkorn, siger Anne Glad, der understreger, at Creative Circle i 2004 fik impleme nteret en række ændringer i voteringen.
– Men vi har måske nok ikke været gode nok til at fortælle, hvad ændringerne egentlig gik ud på, for jeg støder stadig på forvirring om, hvad der går forud for Guldkorns-overrækkelsen, siger Anne Glad, der understreger, at Creative Circle i 2004 valgte at tage noget af den kritik til sig om, at kampagner blot skal være nyskabende. Derfor skal alle jurymedlemmer ikke længere kun votere på baggrund af, om der er tale om nyskabende reklame. Nu skal der tages hensyn til, hvordan kampagnen eller det enkelte arbejde har fungeret i forhold til kunden. Kommunikerer arbejdet en relevant forståelse for produktet og understøttes den kreative idé?

Positiv kønsdiskrimination

Sidste år valgte Creative Circle at skære antallet af kategorier ned fra 21 til 14. Den kategoriinddeling fastholdes i 2005, dog er webkategorien blevet forbedret, idet der er skabt to underkategorier, nemlig kampagnesites og annoncering.
Efter det sidste Guldkorn var flere markante personer inden fo r de danske webbureauer ude med kritik, som fik bestyrelsen i Creative Circle til at nedsætte en arbejdsgruppe, der siden har lyttet til holdningerne blandt de kreative på webbureauerne. Prisen vil i år blive ændret både i form og indhold, og vil som noget nyt blive voteret af andre webfolk.
– Vi har forsøgt at ændre de interaktive dele af prisen, så det også følger med tiden, men vi kunne sagtens gå meget længere. På sigt kunne de interaktive medier have lige så mange kategorier som der er kategorier i Guldkornet. Men i første omgang har vi skabt en kategori, som i højere grad tager hensyn til den rolle internettet har i dag, siger Anne Glad, der som målsætning også har ønsket at ændre sammensætningen af juryen i Guldkornet, så prisen undgår at blive en maskulin københavner begivenhed.
Der er 60 medlemmer i juryen. De 38 er tekstforfattere og AD’ere, der arbejder i Danmark, som er valgt på baggrund af deres resultater i Cannes, Eurobest, Guldkorn og Arnold de sidste tre år. Derudover inviterer Creative Circ le seks nordmænd og seks svenskere, der har tilsvarende meritter. De skal sikre mod kammerateri i den danske lejr. Ved Guldkornet i 2004 var fem såkaldte koryfæer plus fem kreative fra provinsbureauerne også med i juryen. I 2005 bliver de fem koryfæer erstattet af fem kompetente kvindelige kreative, som skal sikre seriøsitet og en knap så maskulin votering.
– Nogle vil kalde det positiv særbehandling, men for mig har det handlet om at sende et signal om, at Guldkornet ikke er en maskulin pris. Der er ikke mange kvinder i dansk reklame, men de som er, må vi gøre noget for at trække frem, siger Creative Circle’s formand, der mener, at det nye Guldkorn er langt bedre end tidligere år.
– Vi har ændret en del og vi har helt klart fået et bedre Guldkorn. Hvis 2004 var 90 procent af det optimale bliver 2005 95 procent, siger Anne Glad.
– Men prisen kan altid blive bedre, og det vil den også blive efter min tid, siger hun.

Box

CV

Anne Glad
32 år
Cand.mag. i Dansk og Film- & medievidenskab
Tekstforfatter på A dPeople
Har tidligere fungeret som tekstforfatter på Rapp Collins/DDB og Enterprise Brandhouse.