jj@markedsforing.dk
Flere månedernes forhandlinger om en bureaufusion mellem de to mindre bureauer Creavision og Vision.r endte i sidste uge, da sidstnævnte gik konkurs. To dage efter konkursen lykkedes det Creavision at overtage bureauet til en ukendt pris. Begge bureauer har i de seneste par år været klemt og har søgt efter en oplagt fusions-partner, der kunne sikre bureauerne en langsigtet strategi.
Ifølge Klaus Brink, adm. dir. i Creavision, var det ikke muligt at skabe en fusion og derfor måtte det ene bureau gå konkurs inden holdning-selskabet bag Creavison, Crea200 kunne fremsætte et købstilbud. Klaus Brink ønsker ikke at oplyse prisen på bureauet.
– Men vi er rigtig glade, for vi får nu en virksomhed med en fornuftig balance og en fornuftig størrelse, siger Klaus Brink, der understreger, at de to bureau er matcher hinanden godt og ikke har nogle umiddelbare overlap. Vision.r’s kunder er primært inden for tre hovedområder. Dels centre, dels detailhandel, dels IT. Creavisions kunder er primært beskæftiget inden for to områder byggebranchen og detailhandel. Dog er der ingen konkurrerende kunder mellem de to bureauer.
De to bureauer havde ved sidste regnskabsår en brutto avance på 17.5, fordelt med 7.1 mio. kr. på Creavision og 10.4 mio. kr. på Vision.r. Det nye Creavision A/S vil fremover bestå af 18 medarbejdere og ifølge Klaus Brink, vil de to bureauer få samlet bruttoavance på omkring 15 mio. kr.
– Vi har lavet et budget, hvor vi er sikre på at komme igennem. Fokus det næste halve år vil være at gøre det godt for de kunder og medarbejdere vi har, siger han.
Ledelsen i Creavision A/S vil fremover bestå af adm. direktør Klaus Brink, strategisk direktør Lars Møller og kontaktdirektør Martin Nørregaard.
I det tidligere Vision.r var der oprindelig 17 medarbejdere, men kun 12 kommer med i det nye bureau. Cr eavision var inden overtagelsen af Vision.r ni medarbejdere, men har i forbindelse med overtagelsen skåret tre medarbejdere fra. Der er primært blive tale om administrative folk.
Den tidligere ejer og adm. dir. i Vision.r Peter Rydahl er fratrådt og vil fungere som konsulent på det nye bureau. Han vil derimod ikke indgå som en del af ledelsen. For fire år siden købte Peter Rydahl Vison.r, der dengang hed Berlingske Reklame, af Berlingske Tidende.
Et nyt navn og strategiskifte vil blive meldt ud i de kommende uger.