Er det investeringen værd – at bruge 3 x 3 dage på et kursus om kunderelationsudvikling og
–styring?Hvis CRM er en af dine vigtigste opgaver i firmaet – ja, så gi’r det mening at bruge ni dage, aftener og halve nætter på CRM Akademiets Modul 1, 2 og 3.I Bayer CropScience sælger vi planteværnsmidler til landbrug, gartneri og frugtavl via et distributørnet. Vi er godt i gang med at finde ud af, hvordan vi knytter vores “kunder” tættere til os – i håb om, at de så også bliver mere loyale over for os og vores produkter.Hvorfor skal vi i Bayer CropScience have en CRM-strategi? Fordi – vores produkter er meget komplekse – “kunder” er flere kategorier hos os: distributører, rådgivere og landmænd. Og igen: landmænd har forskellige behov og vil derfor behandles forskelligt – vi befinder os i et marked med stor konkurrence. Det er små forskelle mellem produkterne, der afgør, hvilket køberen vælger – informatio nsstrømmen er enorm. Landmanden får flere kilo reklamer og informationer om ugen (hvilket sikkert gør godt i halmfyret).
Vi vil gerne basere vores markedsføring af produkterne på de informationer, vi får fra vores “kunder”, så vi bedre kan tilpasse os deres behov – og forhåbentlig på den måde adskille os fra det, konkurrenterne gør. Men hvordan skal vi gribe det an?
Jeg valgte at tilmelde mig CRM Akademiet for at få nøglen til værktøjskassen med alle CRM-værktøjerne. Og en uddannelse i at bruge dem – på den rigtige måde.
Som deltager ’tvinges’ du til at arbejde med forskellige økonomiske beregningsmetoder for at kunne vurdere, om et CRM-projekt kan betale sig. Lige som du lærer at segmentere dine kunder efter levetidsværdi m.m.
Under uddannelsen får du et hav af input fra firmaer, der selv kører CRM-processer med success. Og fra virksomheder, der udvikler strategiske CRM-løsninger for andre.
Men det er ikke nok, at du selv kan se det fornuftige i at skabe og styre relationer til de forskellige målgrupper. Hvo rdan får du den fornødne gennemslagskraft til at overbevise ledelsen og resten af organisationen om, at det er den rigtige vej for jeres virksomhed?
Som hjælp til dén interne dialog giver CRM Akademiet dig nogle modeller – som du kan gennemgå med chefen og få en erkendelse og vurdering af de problemstillinger, I har i virksomheden. Og en tilkendegivelse af, om der skal arbejdes videre med CRM-tanken i resten af organisationen.
Det er spændende at se og høre om de mange eksempler på CRM-løsninger fra forskellige kendte virksomheder. De giver et fint indblik i de udfordringer, man har stået over for – og hvordan de er blevet løst.
Diplomprøven er baseret på gruppearbejde – et relativt stort projekt, der starter allerede i det små på Modul 1 og udbygges på Modul 2. Det giver en god sammenhæng og forståelse at arbejde med samme case fra start til slut – hvor alle teorier i det gennemgåede pensum har mulighed for at blive afprøvet.
Efter de tre moduler à tre dage har du et enormt inspirationsmateriale med hjem til det videre arbejde med direct marketing og CRM. Og et diplom som bekræftelse på din nye uddannelse.
sonjanielsen
crm1
censorer