Otte hotte og klamme dates! Det er temaet for taskefirmaet Crumplers nyeste katalog, som bryder grænser for, hvordan man sælger tasker. I kataloget kan du blandt andet møde en fransk au pair med skægstubbe og kæmpebryster, som søger en date, hvor ”udseendet ikke er vigtigt, fordi en kosmetisk operation altid er en mulighed”. Eller hvad siger du for eksempel til et pensioneret mandligt postbud i brudekjole – ”Male Order Bride” eller en pige med maskinpistol ridende på en gris.
Der er i det hele taget noget for en hver smag i kataloget, som med en særegen form for humor tager gas på alt og alle. Ikke mindst Crumpler-organisationen selv; for det er både medarbejdere og forretningspartnere, der optræder i alle mulige og umulige roller. Den franske au pair er for eksempel Crumplers franske distributør, mens den griseridende pige er en af medarbejderne.

Grin af dig selv

11 år efter sin start som en cykelbud-taske i Melbourne, Australien, går Crumpler lige nu sin sejrsgang rundt i verden, hvor de ultimative early adaptors i den kreative klasse kaster sig over de smarte tasker i alverdens farver. 50 procent af kaospilot-studerende i Århus går allerede rundt med en Crumpler-taske og blandt fotografer er det ”the must have”- mærke.
Taskerne sælges i selvstændige butikker – i Europa er der nu 18, og den første danske er lige åbnet i Skindergade i København –, i fotoforretninger og ikke mindst i Apple-butikker. Crumpler og Apple er partnere i sjælen, og Crumpler-taskerne er skabt til laptops med det smarte æble-logo.
– En af vores styrker er, at vi er gode til at grine af os selv. At vi ikke er bange for at tage pis på os selv. Og så har vi selvfølgelig fantastiske produkter, siger tyskeren Siegfried Elgert – kaldet Siggi – som Markedsførings journalist møder på en café i det indre København. Han er en af fem partnere i Crumpler (tre australiere og to tyskere) og er i Dronningens by for at indvie den nye butik. Han beskriver sig selv som firmaets alfons, der ind imellem driver de 30 medarbejdere på det europæiske hovedkvarter i Køln til vanvid, med hans ikke altid logiske håndtering af forretningen.
– Livet er alt for seriøst. Lav jokes med dig selv og ikke med andre. Når vi laver et katalog, som det med de hotte og klamme dates, så er det reelt en meget egoistisk handling, der handler om at have det sjovt og nyde processen, fremhæver Siggi Elgert, som kører stilen fuldt ud. Det traditionelle business-card er ikke dødssygt med firmaet logo og et navn, men et billede af Siggi i stor hvis pels med masser af glamour og navnet Siggi Rachi. Han lever med andre ord alfons-tilværelsen ud!

Autencitet

At et livsstilsprodukt har succes i en periode, er ikke epokegørende. Tænk på alt fra Diesel til Lacoste. Men hvordan overlever man i den kreative klasse uden at bli ve for overhyped eller for mainstream? Crumpler mener selv, at de har alle muligheder for at bryde den onde produktcyklus. Det handler om aldrig at blive for trendy. Det handler om at have kant, men aldrig at krydse den meget udefinerbare linje, som dømmer dig ude, og får den kreative klasse til at søge videre til næste modeikon.
– Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på ikke at blive for mainstream, siger Siggi Elgert og fortsætter:
– Vi er egoistiske og ikke trendy. Det er altid farligt at blive for hip og for trendy, hvis du ikke er i stand til at genopfinde dig selv. Vi er ikke gode til at jage trends. Crumpler er en særlig livsstil, det er ikke den anden vej rundt. Vi har altid taget udgangspunkt i det, som vi selv manglede på markedet. Og så lavet det. Vi begyndte i 1994 med at lave tasker til cykelbude i Melbourne, fordi der manglede nogle solide og smarte tasker til budene. Den linje har vi ført videre. Hvis jeg skal sætte to ord på vores filosofi, så handler det om at være ærlige og autentiske. Vi l ytter ikke til analyser men til vores kunder, pointerer Siggi Elgert, som ofte selv står i butikkerne og betjener kunderne, så han kan få en fornemmelse af deres ønsker og tanker. Og så fremhæver han produkterne – firmaets helte:
– Vores produkter er ikke de billigste, men vores priser handler om en fair handel. Ingen skal blive snydt. Vores produkter bliver håndlavet i Vietnam, og vi giver en livslang garanti. Når jeg sælger dig en taske, så vil jeg også kunne se dig i øjnene bagefter. Selv om vi arbejder meget med design og farver, så holder vores tasker mere end en sæson. Vi sælger for eksempel altid vores produkter i to år, før vi går videre til et nyt design, siger Siggi Elfert, som dog er bevidst om den kreative klasses behov for individualitet, og derfor tilbyder kunder at lave deres personlige design på internettet, så alle kan få den farvekombination, der lige netop passer til den enkelte.

Word of mouth

Selv om Crumpler er en succes og åbner butikker over hele verden, så vil man aldrig se d em bruge klassisk reklame i et forsøg på at generere kendskab og købsinteresse. Dertil er nervøsiteten for at blive mainstream for stor. Så Crumpler bruger først og fremmest word-of-mouth, når de skal udbrede kendskabet til taskerne.
– Vores butikker, vores internet og vores kataloger er de medier vi bruger rent marketingmæssigt. Selv om vi har succes, så er vi stadig små, så vi har faktisk ikke rigtig råd til klassisk reklame. Men netop med vores profil, så er word-of-mouth også en rigtig god måde. Vores tasker er synlige i gadebilledet og er anderledes i facon og farver. Derudover er vores kataloger og internetsite anderledes, og det skaber også en vis opmærksomhed. Og endelig så har vi en rigtig god historie at fortælle. En historie, hvor vi selv er hovedpersonerne, fremhæver Siggi Elfert, som ikke kun er alternativ i sin kommunikation, men også i sin måde at drive sin organisation på. For at få ny inspiration flyttede hele virksomheden for tre år siden til Mallorca i et år, og næste plan er, at de kreativ e designere og grafikere skal bosætte sig i Vietnam i et år. Så de er tæt på produktionen og de håndværkere, som laver produkterne. Og ikke mindst, så Crumpler hele tiden får inspiration til at genopfinde sig selv.

crumplerbutchersiggi:
Crumplerboobsxavier
Den franske distributør af Crumpler må have fået morgenespressoen galt i halsen, da han så sig udstillet i sidste Crumpler-katalog. Her var en af otte klamme dates, den franske au pair med skægstubbe og kæmpebryster.

Crumplerballetdancer
En medarbejder hos Crumpler gør sit ypperste for at promovere taskerne.

Crumplerlogo
Crumplers logo er meget genkendeligt. ”The Crumpler dude” er en blanding af et hulemaleri og en australsk aboriginal – Crumplers oprindelsesland.

Crumplershop
Butikken i København er oprettet i rigtig Crumpler ånd.