Ingen deltagere ved ”Bæredygtig Bundlinje” konferencen er længere i tvivl om, at ansvarlighed og CSR drejer sig om forretning – rigtig god forretning.
Ud over at ”gøre godt.”
Morten Albæk fra Vestas indledte med at sige, at business casen var grundlaget for at træde ind i ”Wind for Prosperity” projektet, der foreløbig sigter efter at bringe billig og ren energi til mindst én million fattige mennesker inden for en 3-årig horisont.
Lars Bo Bertram fra Nykredit viste med grafer, hvordan investeringer i aktier og obligationer i virksomheder og lande, der agerer ansvarligt, var bedre valg end investeringer i virksomheder og lande, der ikke tager deres ansvar alvorligt.
Annette Stube fra Maersk løftede sløret for en CSR-strategi hos en tidligere meget lukket virksomhed, der på sigt (2014-18) vil løfte hele Maersk-forretningen, og samtidig bidrage til at forbedre livskvaliteten i de samfund, Maersk opererer i.
De fleste vil formentlig mene, at Vestas-idéen om at skaffe billig vindenergi til fattige mennesker er ”gratis-PR” i den forstand, at en vindmølleproducent ikke opfinder Den Hellige Gral ved at udnytte kernekompetencen, nemlig vindmøller.
Men det er præcis det modsatte, der er tilfældet, og som de 200 konference-deltagere tog med sig. Hvis man ved at fokusere på virksomhedens kernekompetence udvikler en ansvarligheds-strategi bygget rundt om kernen, opnår man præcis den business case, der er relevant.
Vestas står fx med den virkelighed, at en stor del af vindmøllerne rammer 25 års alderen, og derfor skal erstattes i henhold til kontrakterne. Hvorfor ikke shine dem op og bruge dem i Afrika, hvor de snildt kan køre 15-20 år endnu?
Over 250.000 mennesker får glæde af det i Kenya, og når regeringen og lokale investorer er med på idéen, eksekverer Vestas – og tjener penge på den rene energi, der løfter hundredvis af livskvaliteten i landsbyer til gavn for borgere, farmere, skoler, lægklinikker osv.
Store skalerings-muligheder
Vestas-eksemplet støttes af Nykredit, der har analyseret aktie- og obligationsmarkederne. Den rigtige CSR-strategi sætter sig igennem på bundlinjen.
Lars Bo Bertram viste, at bæredygtige virksomheder outperformer knap så ansvarlige virksomheder, lige som ESG-ratede lande (Environmental, Social & Governance rating, red.) er bedre at investere i end lande, der ignorerer ESG-anbefalinger.
Nykredit går endda aktivt ind i investeringerne ved at anbefale investorer til at lytte til evidensen, og dermed presses virksomheder til ”at opføre sig ordentligt.”
Annette Stube løftede sløret fra Maersks 2014-2018 plan, der adresserer energibesparelser, uddannelsespotentialet og tiltag, der forbedrer samhandlen mellem kontinenter.
Når Maersk i samarbejde med den kenyanske regering forbedrer logistikken for fx avocado-farmere, flyttes en hel branches eksportmuligheder og forbrugerne får friskere avocadoer på bordet.
Indsatsen kan skaleres til alle mulige andre brancher, og Maersk tjener penge på processen. Og bag øvelsen ligger en smuk indsigt:
– Når vi flytter fokus uden for Maersk, hvilket vi ikke har gjort tidligere, til også at kigge på det samfund, vi opererer i, løser vi systemiske problemer i stedet for kun at kigge på de taktiske udfordringer, sagde Annette Stube.
Og som indlederen Thomas Kolster fra Goodvertising Agency fastslog i sin velkomst, så drejer CSR sig om det store billede, hvor indtjening og gode intentioner går hånd i hånd.
Eller som Morten Albæk også påpegede med et citat fra storytellingens fader Æsop:
– After all is said and done, more is said than done.
Det er disse ord, der ligger til grund for ”Walk the Talk” mantraet, som de fleste effektive CSR-fortalere er mest begejstrerede for. Handlinger er altså bedre end smukke ord.
Fotos: Simon Klein Knudsen