Hvem havde forestillet, at klassens frække dreng, CULT-brandet, skulle gå hen og stå i spidsen for dansk cykelsport?

Ikke desto mindre, er det realiteten, efter energidrikproducenten i 2012 trådte ind i cykelsporten og siden er blevet Danmarks mest vindende – og bedste cykelhold, efter Bjarne Riis forud for sæsonen solgte sit cykelhold til Oleg Tinkov og dermed sendte Tinkoff-Saxo over på russiske plader.

Efter to år med adskillige sejre er CULT Energi Vital Water nu klar til at rykke et skridt længere op og bliver fra næste sæson Pro Kontinental-hold, hvor man kommer til at køre med i store europæiske klassikere og måske får tilkæmpet sig et wild card til et af de større europæiske etape-løb.

– Der er sikkert mange som har opfattet det som et mediestunt eller en gimmick, da vi for to år siden proklamerede, at vil gik ind i cykelsporten for at vinde de største løb. Men vi har dog fra starten understreget, at vi er 100 pct. seriøse omkring projektet – og efter to sæsoner, hvor vi nu har etableret os som Danmarks førende cykelhold med flere nationale og internationale sejre, mener vi, at tiden netop nu er den rigtige til at tage det næste skridt, fortæller CULT’s grundlægger Brian Sørensen.

Med skridtet op kommer Team Cult Energy Vital Water naturligvis til at operere under et væsentligt større budget, hvor der skal oprustes kraftigt med internationale profiler på ryttersiden. Dog vil holdet vil fortsat bevare en grundstamme af danske ryttere og kommer ligeledes til at køre på dansk licens, selvom cykelholdet fremover kommer til bliver drevet fra Luxembourg, som centralt udgangspunkt for Europa.

Det er ligeledes udgangspunktet for den investering, som CULT lægger i cykelholdet. Sponsoratet er naturligvis udset til at skulle løfte forretningen – ikke mindst den internationale ekspansion for virksomhedens ikke-alkoholiske produkter, som tæller brands som CULT-energidrikke og Vital Water-proteindrikke.

– Vi har allerede haft en fantastisk succes i Danmark, hvor CULT Energy Vital Water har været med til at løfte vores energidrik og Vital Water i fantastisk grad. Vi ser derfor gerne, at vi også kan buldre derudaf på verdensplan og især det europæiske marked. Og her vil cykelholdet til at spille en central rolle i at udbrede kendskabet til både CULT Raw Energy og Vital Water i Europa og resten af verden, fastslår Brian Sørensen og håber på, at CULT, i modsætning til konkurrenterne, som alle sat sin lid til “street kultur”, bliver i stand til at tage ejerskab på cykelsporten, som han fremhæver, hører til blandt de mest veleksponerede og populære sportsgrene i verden.

Det har dog også været vigtigt at kunne fortsætte sit nuværende samarbejde med “Skelde Cycling”, som til dagligt er drivkraften for det professionelle cykelhold.

– Vi har en fantastisk samarbejdspartner, som er helt på linje med os og har nogle sunde værdier, som vi kan genkende ved os selv. Vi har i lighed bevist, at vi har kunnet præstere som “underdogs” i hvert vores felt, fremhæver Brian Sørensen og glæder sig over at samarbejdet i endnu højere grad bliver spydspids for dansk cykelsport, selvom ambitionen fortsat er at skabe det bedste mulige fundament for dansk talentudvikling inden for sporten.