Micha med Tic Tac-æskerne kunne ikke stå distancen i kampen om cyber-trofæerne.
Filmen var
shortlistet i underkategorien Viral Video, og bag den står københavnske Buzzanova og Suzumuchi for Ferrero Scandinavia.
Men der var til gengæld tre kampagner, som måtte dele den øverste podieplads i Cyber.
Det ligger i oplægget, at der skal uddeles tre af de store priser i dén kategori, og de skal falde for henholdsvis:

  1. Website og interactive
  2. Online advertising and tools
  3. Viral Advertising

Website og interactive Grand Prix’en gik til, hvad der tegner til at blive årets kampagne, nemlig ”
Verdens bedste job”, af australske Cumminsnitro i Brisbane for Tourism Queensland, der som skrevet tidligere på ugen også vandt en
Grand Prix i Direct Lions.
Og i PR…
Kampagnen
Eco:Drive, som Akqa London har kreeret for Fiat, tog sig kærligt af den Grand Prix, der hedder Online advertising and tools.
Og den tredje, for Viral Advertising, gik til 42 Entertainment Pasadenas kampagne for Warner Bros Worldwide Marketing med navnet
Why So Serious?
Kampagnen er en del af et Alternate Reality Game med spor i både den virkelige verden og i cyberspace – alle med det formål at skabe hype op til premieren på Batman-filmen The Dark Knight.
Teenagekategorien
Cyber-kategorien er ganske vist ikke 100 procent ny i Cannes Lions-sammenhæng, men kategoriens jury-formand i år, danske Lars Bastholm fra Ogilvy, siger alligevel:
– Som hos teenagere over hele kloden er der i mange Cyber-indsendelser forvirring og en søgen efter den rette plads i universet. Rent ud sagt har vi set mange frivole bidrag – altså umodne og ikke ret voksne. Men der var altså også flere virkelig fantastiske ting.
Især Queensland Tourism-kampagnen fra Cumminsnitro har imponeret:
– Denne kampagne er intet mindre end fantastisk. Den digitale løsning ramte helt ind til benet. Budgettet var minimalt, men alle barrierer blev brudt. En ægte global kampagne, der virkelig udnyttede nettets muligheder. Og så udviklede processen sig bare morsomt, siger Bastholm.
Læs jurymedlem
Jonas Linells kommentar til Cyber Lions på TV 2 Mediaforum og hør interview med jury-formand
Lars Bastholm.
Foto: Getty Images