På mange måder minder den kunstige verden “Cyberspace“, som bliver skabt på Internet, om vores virkelige verden. Mennesker mødes i newsgroups, sender e-mail til hinanden, indgår aftaler om køb af tjenesteydelser over nettet, og underholdes på Internet som hjemme foran fjernsynet. Det er der ikke noget galt i. Det er et udtryk for menneskelig adfærd. Der er blot den forskel, at i den virkelige verden gælder der nogle klare spilleregler for tilladelig menneskelig adfærd. Disse regler for menneskelig adfærd findes ikke eller er kun i sin vorden på Internet.

SAMME REGLER I CYBERSPACE?
Hvis nogen krænker andres beskyttede rettigheder i den virkelige verden, kan den krænkede part ofte forhindre og stoppe de krænkende handlinger ved myndighedernes mellemkomst, og efterfølgende få erstattet et evt. lidt tab. Så let går det ikke altid i cyberspace.
Ifølge professor og dr.jur. Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet er der et særligt behov for regulering af dette nye medie. Der er en række juridiske problemer som gør regulering af Internet til mere end et spørgsmål om at anvende gældende regler i en ny sammenhæng.

OVER GRæNSER
Internet er i sin natur et grænseoverskridende fænomen. Almindeligvis kræver handlinger en konkret fysisk tilstedeværelse, i cyberspace er situation den modsatte, handlinger forudsætter ikke tilstedeværelse af begge parter i fysisk og tidsmæssig henseende. På Internet kan nogen sende en e-mail til en anden med et billede som krænker rettighedsejeren til billedet, uden af den som afsender billedet nødvendigvis har brudt nogen regler i det land hvorfra meddelelsen sendes.
Myndighederne hos den krænkede part har derfor ikke nogen reel mulighed for at gribe ind over for afsenderen af billedet. Der er et problem med retshåndhævelsen og området for hvor og hvordan reglerne skal finde anvendelse, udtaler Professor Mads Bryde Andersen.
I markedsføringsmæssig henseende vil Markedsføringsloven stadig kunne finde anvendelse i forhold til illoyal markedsføring. Udgangspunktet er imidlertid her, som i andre sammenhænge, at danske retsregler kun finder anvendelse i Danmark. Således vil en dansk udbyder af information, som med sin homepage miskrediterer konkurrentens produkter, kunne mødes med et fogedforbud for at stoppe den ulovlige aktivitet.
På TV-området findes der organer som forhåndsgodkender reklameindslag, inden de bringes i medierne. Ifølge Mads Bryde Andersen er der brug for en vis kontrol og tilsyn med det nye medie Internet, såfremt man tilnærmelses vil opnå den samme retssikkerhed på Internet, som i andre medier.

BøRNEPORNO
Udlæggelsen af børneporno er et af de problemer som Internet døjer med i medierne og i befolkningen. Det er imidlertid muligt, at gøre informationsudbyderen og dennes formidler f.eks. teleselskaber, internetudbydere, systemoperatører ansvarlig for udbudet af information. Dette vil kunne ske efter principper, som i dag kendes fra den øvrige medieansvarslovgivning. Der er et behov for klare internationale retningsliner på dette område som indbefatter alle lande med adgang til Internet.

TEKNIK INGEN HINDRING
Teknisk set er det ikke noget problem at indføre anordninger, som gør det muligt at stoppe brud på f.eks. krænkelser af ophavsrettigheder, eller lukke af for udbyderne af børneporno. Ifølge Mads Bryde Andersen kan mange af problemerne med ophavsretskrænkelserne løses med forskellige krypteringsmetoder, som gør det muligt at kun afsender og modtager kan åbne pakken med information.

LOVGIVNING
I Danmark har man gennem nogle år været i gang med at tilpasse den bestående lovgivning til de nye elektroniske medier. I straffeloven findes der idag særlige regler, som dæmmer op for “hackervirksomhed“ og anden form for edb-kriminalitet. Disse strafferetlige regler skal i nødvendigt omfang tilpasses den kommende udvikling på Internet. Inden for ophavsretslovgivningen er der sket en del tilpasninger, bl.a. i forhold til udnyttelsen af EDB programmer. EDB-programmer bliver behandlet som en særlig værkstype på lige fod med litterære værker. I EU arbejdes p.t. på et initiativ til beskyttelse af databaser.

EU & USA
Det er igennem EU, at mange lovinitiativer på IT-området finder sted. På ophavsretsområdet er der flere initiativer på vej i EU om Informationssamfundet. Senest er der kommet en grønbog “Om ophavsret og ophavsretsbeslægtede rettigheder i informationssamfundet“. Den forsøger at se problemerne på området i en helhed. Grønbogen fra EU indeholder et oplæg til diskussion i de enkelte medlemslande, som indbefatter hvilken betydning Informationssamfundet vil få for den kulturelle og økonomiske udvikling i EU. Der er tale om en løbende proces. EU kan med den hurtige udvikling af teknologien risikere at komme bagud med lovgivningsarbejdet.
USA er fremkommet med en rapport “Intellectual Property and the National Information Infrastructure“ som tager hul på nogle af de samme problemstillinger som EU grønbogen. Udviklingen med reguleringen af informationssamfundet går hurtigere i USA end i Europa. Således har USA været hurtigt fremme og lukket nogen af de værste huller med hensyn til børneporno og ophavsretskrænkelser på nettet gennem talrige retssager og en del lovinitiativer.

UDVIKLING OG REGULERING
Ifølge Mads Bryde Andersen er det svært at sige noget bestemt om hvor hurtigt udviklingen af reguleringen af Internet vil forløbe, problemerne vil formentlig blive løst hen ad vejen som de opstår. Kontroversielle episoder på Internet vil formentlig forstærke den politiske proces.
– På den måde adskiller problemerne med reguleringen af Internet sig ikke fra andre reguleringsproblemer, udtaler Mads Bryde Andersen. Problemerne kan kun løses på internationalt plan af politisk vej.
I organisationer som f.eks. WTO (World Trade Organisation) indgår beskyttelsen af immaterielle rettigheder som et væsentligt led i forhandlingerne. Navnlig USA skubber bag på denne proces.
Brugerne af Internet skal dog ikke være bange for, at Internet bliver så reguleret, at der skal slås op i en juridisk håndbog hver gang der tastes return på computeren. Brugeren af Internet skal imidlertid i stigende grad til at vende sig til, at almindelige værdier og normer som gælder i det omkringliggende samfund også vil gælde Internet.

Referencer på nettet:

Information Infrastructure Task Force (USA)
http://iitf.doc.gov/

United States National Information Infrastructure Virtual Library
http://nii.nist.gov/nii.html.