Kristeligt Dagblad steg fra 20.072 i august 2002 til 21.155 i august i år. Tilsvarende steg Fyens Stiftstidende fra 60.650 til 62.177. Men så er det stort set også slut med opmuntringerne i Udgivererklæringerne for august i år.
Et par blade holder status quo, men selv ellers succesrige Børsen må i august notere et lille fald på 1.000 eksemplarer. Kigger man på de store blade, så er der fald over hele linien. B.T. faldt med 7.000, Berlingske med 11.000, Ekstra Bladet med 1.300, Jyllands-Posten med 14.000 og Politiken med 3.400. Blandt de øvrige regionale faldt Nordjyske med 6.500, Århus Stiftstidende med 6.000 og JydskeVestkysten med 2.000.
Alligevel finder man ikke en utilfreds koncernchef i Politiken/Jyllands-Posten.
– Overalt i Vesteuropa oplever dagbladene oplagsproblemer. Hvis jeg kunne svare på det – så behøvede jeg ikke svare på det. Men det får os selvfølgelig ikke til at lægge os på ryggen. Vi kæmper videre, og det er i hvert fald helt sikkert, at oplagsfaldet ikke skyldes faldende kvalitet. Aviserne udvikler sig fortsat, siger Lars H. Munch og fortsætter:
– Set fra vores virksomheds side er der lyspunkter i oplagstallene. Ekstra Bladet har haft en god sommer og fastholder at være større end B.T. Politiken har en sund abonnements-base og har opnået at blive større end Berlingske Tidende. Og på Jyllands-Posten er vi i gang med at sanere abonnements-basen. Udefra ser avisen ud til at have problemer. Indefra er den i fremgang, fordi vi har en mere sund abonnements-base og salget i øjeblikket går godt.