Head & Shoulders står bag en ny viralkampagne, som udstiller den prekære situation, som flere mennesker risikerer at ende op i på fredag, når Valentine’s Day står for døren.

På Filippinerne har Head & Shoulders således udsat en række unge mænd for skjult kamera, som er på date med en ung skuespillerinde, som tilsyneladende udvikler sig til en skæl-sættende oplevelse, når den smukke unge kvinde forsøger sig med tilnærmelser og begynder at kaste rundt med lokkerne.

Imidlertid kaster tilnærmelserne noget helt andet af. Nogle måske gå så vidt, som til at sige, at kvinden har en særdeles ”dårlig hår-dag”, selvom begrebet normalvis bliver brugt i anden betydning. For kvindemennesket viser sig at være hårdt ramt af skæl, som spreder sig mere end de amoriner, som ellers burde være i luften en sådan aften.

Kampagnen som er lavet i samarbejde med Ace Saatchi & Saatchi forsøger naturligvis at skåne alle andre fra at ende i en lignende situation, selvom det måske ikke behøver at gå så galt som i videoen, hvor skæl ender med at være udover mad, drikkevarer og hele gulvet.

Med hashtagget #FlakerDate opfordrer man nemlig folk til at sende videoen videre, så der ikke opstår lignende situationer på Valentine’s Day – og det har såmænd indtil nu medført, at mere 470.000 set videoen på YouTube.

Se filmen i toppen af artiklen.