Det kan godt være, at vi periodevis hader SAS. Men det er stadig en del af vores nationale arv i Skandinavien, og selskabet har en rolle ud over at transportere. Det spiller også en rolle for erhvervsliv og turisme, og derfor har brandet et uudnyttet potentiale, som risikerer at gå tabt, hvis den danske og svenske regering ender med at sælge sine aktieposter, som der tales om i øjeblikket.
Det mener rejsemarkedseksperten, Peter Horn, som netop i denne tid har sendt en bog på gaden om turn-around’en i SAS. En bog han har skrevet sammen med nuværende viceadm. dir. i SAS Danmark, Jens Wittrup Willumsen (han forlader dog selskabet med udgangen af denne måned).
– En af SAS’ store værdier er, at selskabet har en enorm gennemslagskraft som brand i de skandinaviske lande, hvor selskabet har en markedsandel på godt 50 procent af trafikken. Vi skiftevis elsker og hader SAS, og denne følelsesmæssige tilknytning betyder, at brandet har mange andre anvendelsesmuligheder end de nuværende. Års nedslidning af SAS har betydet, at brandværdien med nogle få reguleringer vil kunne stige til nye højder, siger Peter Horn.
Han slår samtidig fast, at de to regeringer ved at salg enten må sælge deres aktier til den norske stat, der i forvejen ejer 14,3 procent af selskabet og ikke er interesseret i at sælge – til Lufthansa, som er interessent gennem den frivillige sammenslutning Star Alliance eller til British Airways, der kan have interesse i at få en bredere adgang til Skandinavien og samtidig holde Lufthansa ude.
– Uanset køber vil et andet ejerskab ændre på den fine balance i ejerskabet, som SAS har haft siden start for 60 år siden – 50 procent til de tre stater og 50 procent til private investorer, og det vil højst sandsynligt medføre, at flyforbindelserne til og fra de skandinaviske lande under ét vil blive dårligere, siger Peter Horn.
Han undrer sig samtidig over, at regeringerne ikke overvejer en mere folkelig model til at skille sig af med aktierne.
– Hvis SAS kunne sælges til sine kunder, ville billedet være et andet. Det ville forudsætte, at regeringerne lagde klausuler på aktierne og at de eksempelvis kunne integreres i den nuværende EuroBonus-ordning, så kunderne eksempelvis kunne købe aktier efter rejseaktivitet. En privatisering bør udelukkende have til formål at dynamisere driften, bl.a. ved at tilføre SAS et stærkere økonomisk fundament og samtidig udstrække brandet, eksempelvis gennem en franchisemodel. SAS-brandet kunne som omdrejningspunkt accelerere udviklingen i en mere international vækststrategi, og dermed vil selskabet være et af de skandinaviske lokomotiver for tilførsel af flere forretninger fra EU – som Danmark alene havde en eksportvækst på over 8 procent til – og for den mest indbringende turisme, siger Peter Horn. fin