Der er netop underskrevet en aftale med Broadcast Service Danmark, som sikrer, at der i løbet af indeværende år og 2007 bliver opstillet yderligere 20 sendere. Dermed kommer DAB-radio så tæt på at være landsdækkende som muligt. Ifølge formanden for brancheorganisationen DAB Danmark og underdirektør i DR, Paul Samsøe, står DAB-radio dermed langt stærkere end FM-båndet.
– For det første taler man om en landsdækkende radiokanal på FM-båndet, når den kan høres af mere end 50 pct. af landets husstande. Det kan en public servicevirksomhed som DR ikke bruge til noget, og derfor er DAB-radioen med en udbredelse på 80 procent allerede langt mere interessant, siger Paul Samsøe, der ser større perspektiver i DAB-radio end i FM-båndet, der står foran en replanlægning i bestræbelserne på at skabe plads til flere radiokanaler. Placeringen af de 20 nye kanaler offentliggøres første senere på året.