DRRBs Mediaindeks giver ikke megen grund til at tro, at dagbladene kan hugge ind på tv-budgetterne. Det er ellers et håb, der er blevet udtrykt i forbindelse med de mange nye gratisaviser, men i første omgang skal dagbladene kæmpe med en vigende markedsandel. Således ser tallene i hvert fald ud i Indekset, hvor årets første 7 måneder gav en samlet fremgang på 10 pct. Dagbladene voksede kun 3 pct., mens tv voksede 13 pct.
– Hvis man skulle forestille sig, at dagbladene skulle kunne hugge fra andre mediegrupper, så forudsætter det en markant ændret adfærd på markedet. De betalte aviser har tabt oplag lige siden morgen-tv begyndte, og en markant ændret adfærd må indebære, at dette skyldes prisen på morgenavisen. Det tror jeg ikke på, lyder kommentaren fra Mindshares adm. dir., Martin Rasmussen.
Se hele indekset i det nye nummer af Markedsføring.