Det er de landsdækkende dagblade, der er den store taber på annoncemarkedet i et 1. halvår, som viser dystre tal for branchen.
Statistikken fra Danske Dagblades Forening (DDF) viser, at dagbladene samlet tabte en omsætning på 243,3 mio. kr. – svarende til 16 pct. Tekst gik ned med 95,8 mio. (13,6 pct.), mens rubrik gik ned med 147,5 mio. (18,1 pct.).
Men det er de landsdækkende blade, der er den helt store taber i perioden. Denne gruppe af blade repræsenterer alene et tab på 220,5 mio. kr. – svarende til et tab på 22,2 pct., hvor de regionale “nøjes” med et tab på 4,2 pct. og de lokale dagblade -4,6 pct. De landsdækkende dagblade står således for 90 pct. af branchens samlede tab. Det er specielt rubrik-markedet, som har været skidt for gruppen. Her har de tabt 138,1 mio. kr. (24,9 pct.). fin