Ritzau er, ikke overraskende, Danmarks mest citerede medie. Og netaviserne distribuerer de historier, som dagbladene er ophavsmænd til.
Det er blandt resultaterne i en undersøgelse, der offentliggøres i bogen ”Hvor kommer nyhederne fra”, der er skrevet af en række forskere ledet af professor ved CBS Anker Brink Lund. Det skriver
journalisten.dk.
Undersøgelsen har optalt alle nyheder i radio, tv og på print en tilfældig uge sidste efterår og sammenlignet tallene med en tilsvarende undersøgelse fra 1999.
Men dagbladene sidder ikke helt så hårdt på nyhederne, som de har gjort. Hvor 82 procent kom fra dagbladene i 1999, var der sidste år kun tale om 71 procent.
Det forklares blandt andet med tilkomsten af en øget nyhedsproduktion på tv primært fra TV 2 News og DR Update.
Ligeledes bidrager nyhedsbureauernes med 10 procent af nyhedsstrømmen i forhold til fem procent i 1999.
Og netmedierne – de låner med arme og ben fra dagbladene, deres hjemmesider eller andre netmedier. ”Hvor kommer nyhederne fra” udkommer på forlaget AJOUR i morgen, tirsdag den 10. november.
sm