Det oplyste advokat Troels Tuxen efter et orienteringsmøde for de omkring 100 medarbejdere sent i eftermiddag. Han er selv udpeget som kurator for konkursboet.
Ledelse og medarbejdere har imidlertid ikke opgivet håbet om at genoplive avisen, der måtte opgive at udkomme efter blot 40 udgaver, fordi pengene slap op.
– Vi vil benytte os af reglerne i konkursloven og bede de ansatte vente i 14 dage, til det er afklaret, om der kommer en avis på gaden eller ej. Processen, hvor man drøfter mulige løsninger med investorerne, fortsætter, sagde Troels Tuxen til ritzau.
Han ønskede ikke at oplyse, hvem de interesserede pengemænd er. Medarbejderne har dannet en arbejdsgruppe med chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen i spidsen. Den skal se på overlevelsesmulighederne ud fra redaktionelle overvejelser.