Dagen udkommer tidligst på mandag. Det oplyser advokat Troels Tuxen fra advokat-firmaet Bech-Bruun Dragsted, der udfører tilsynet med betalings-standsningen.
– Vi er i fuld sving med at finde en mulighed for at få bladet på gaden igen. Det er den bedste løsning for alle. Men realistisk set, så bliver det ikke muligt at udkomme før tidligst på mandag, siger Troels Tuxen, som ikke ønsker at kommentere på, hverken hvordan forhandlinger med mulige investorer skrider frem eller hvor stort kapital-behovet er.
Bestyrelsesformanden Peter Thrane Grubert er i Jyllands-Posten citeret for, at der skal mellem 10 og 25 mio. kr. til. Det vil isoleret koste ca. 5 mio. kr. blot at komme på gaden, og han vurderer at dette beløb skal ganges med en faktor 2-5 for at være en mere stabil løsning. fin