Dagens Industri nedlægger sin skotske søsteravis Business a.m., skriver resume.se. Det sker efter tab i størrelsesordenen 300 mio. svenske kr. Adm. direktør Hasse Olsson, Dagens Industri, bekræfter lukningsplanerne, men vil i øvrigt ikke kommentere.
Business a.m. blev startet i september 2000, men det er kun lykkedes at opnå et oplag på små 10.000 stk. og annoncesalget har heller ikke nået målene. Trods spareforanstaltninger har udgifterne til satsningen passeret 250 mio.sv.kr. og de forventes at lande på ca. 300 mio. inden eventyret er ovre.
Kilde: resume.se