Daloon har valgt at skifte reklamebureau. Hidtil har man samarbejdet med Scanad, men efter en bureau-konkurrence har man valgt at flytte budgettet til Euro RSCG. Herudover deltog Umwelt, Recommended, enVision, Nørgaard Mikkelsen og Uncle Grey i konkurrencen.
Årsagen til skiftet er et ønske om at få etableret en fælles nordisk markedsføring. Daloon har arbejdet med det i et års tid men ikke fundet, at Scanad har kunnet komme op med de rigtige løsninger. Daloon har ikke været særlig aktiv på kommunikation i en længere periode. Kommerciel direktør Bjarne Dahl fortæller at man har redesignet og passet på pengene, men til foråret er man klar til at give den et tryk igen. Det bliver dog uden tv.
– Vi har erkendt, at vi ikke har det fornødne budget til at gå på tv. Derfor vil vi gå efter mindre og mere præcise målgrupper, og anvende de medier der egner sig bedst til disse, siger Bjarne Dahl. fin