Topdanmark er den klubsponsor, der opnår det største tv-tryk i Danmark overhovedet, fremgår det af en ny undersøgelse fra Sponsor & Sport Analyse. Topdanmark er hovedsponsor for Viborgs damehåndboldspillere, der gennemsnitligt har knap en halv million seere til deres kampe – og det er over dobbelt så meget som herrernes Superligakampe, skriver Politiken. Damehåndbold er i det hele taget mere eksponeret på tv end herrernes Superligakampe, fordi damehåndbold bliver vist på TV2, mens fodbolden ligger på TV3. Damehåndbold-sponsoraterne er endda meget billigere.
Af undersøgelsen fremgår endvidere, at GOGs damehåndboldhold ligger på andenpladens over de mest eksponerede hold på tv. På trediepladsen ligger Brøndby herrrefodbold, Ikast damehåndhold på en fjerdeplads og på femtepladsen kommer så FCK.