”Parcelhuskvarterer er de rene sølvbryllupsghettoer”, ”Forstæderne er ét stort betonhelvede” og ”Uden en trailer kan man ikke bo i Jylland”.
Der findes mange myter om boligmarkedet i dag, og det er dem, ejendomsmæglerkæden DanBolig nu har valgt at tage et aktivt opgør med i sine nye tv-spots.
Med den nye kampagne lægges den hidtil lidt mere afdæmpede stil på hylden til fordel for humorens univers.
– Vores strategiske udgangspunkt er stadigvæk ”Forstand på boligmarkedet”, men erfaringer fra sidste kampagne viste, at vi har brug for at sende nogle stærkere signaler for at komme ind under huden på danskerne. Derfor har vi denne gang satset på film, der kradser lidt mere i øjnene og som på humoristisk vis vender vrangen ud på nogle udbredte forestillinger om både befolkningen og boligmarkedet, siger Jens Meyer, kommunikations- og marketingchef i DanBolig.
Han understreger, at selv om humoren har gjort sit indtog, er der bestemt ikke tale om et farvel til seriøsiteten.
– Vi tror, at billedsiden vil underholde og fastholde, så seerne denne gang også får vores væsentligste pointe med: nemlig at DanBoligs mæglere er i stand til at hæve sig op over de fordomme, der hersker óm boligmarkedet, forklarer Jens Meyer.
De nye film er udviklet af Sunrise og har Kasper Wedendahl/Bacon som instruktør.
sit