En af de absolutte sværvægtere i amerikansk erhvervsliv, General Electric (GE), sagsøger danske Danfoss for kartelfusk, skriver Børsen.
Ifølge avisens oplysninger er stævningen afleveret til retten i delstaten Kentucky for to uger siden. GE kræver erstatning fra den familieejede virksomhed i Sønderjylland, som har orkestreret et omfattende og ulovligt priskartel, lyder beskyldningen.
Det amerikanske industrikonglomerat mener, at de har købt kompressorer til køleskabe til forhøjede priser siden 1996. GE har ikke sat tal på deres krav i erstatningssagen, som også involverer to andre sagsøgte kompressor-producenter.
Børsen