En af Danmarks største industri-giganter Danfoss har valgt at fokusere endnu mere på kerneforretningen. Det betyder, at tre forretningsområder udskilles med henblik på salg. De tre områder er Danfoss Household Compressors, Danfoss Appliance Controls og Danfoss Water Controls. Om de tre sælges hver for sig eller indgår i i joint ventures med andre markedsaktører er endnu uklart.
– Vi vil ud af de ting, som ikke har det store potentiale. Vi skal i den grad bruge vores krudt på kerneforretningen , siger Niels Bjørn Christiansen fra Danfoss.
Samtidig med, at Danfoss kæmper for at stoppe blødningen forlader finansdirektør Frederik Lotz koncernens ledelse for at tiltræde et job som CFO hos Arla.
Børsen side 4-5.