Koncernen kæmper for at undgå erstatningssager efter gigantbøde, men topchef Niels Bjørn Christiansen erkender, at der kan være basis for gruppesøgsmål.
Rækken af civile søgsmål mod Danfoss og de fire andre deltagere i det globale kompressorkartel risikerer at stige med deraf følgende nye ubehagelige økonomiske konsekvenser for Danfoss.
I forvejen er Danfoss sagsøgt i to gruppesøgsmål i USA og Canada, og med onsdagens gigantbød fra EU-Kommissionen på 669 mio. kr. til Danfoss er der åbnet for lignende civile søgsmål i Europa.
Danfoss kæmper derfor med næb og klør for at undgå at tabe de allerede anlagte erstatningssager bl.a. med henvisning til, at Danfoss ikke har fundet tegn på, at de ulovlige prisaftaler rent faktisk er blevet ført ud i livet, og at kunderne derfor ikke har tabt penge på de ulovlige prisaftaler.
Borsen.dk